Boligmuligheder
Der findes i alt 7 kollegier på og i nærheden af KME, med tilsammen ca. 1700 værelser. Det er dog ikke kun KME studerende, der bor på disse kollegier, da mange andre typer studerende og unge under uddannelser også søger ind. Den tætte placering på DTU betyder dog at der typisk er en overvægt af DTU-studerende på kollegierne.
Da alle kollegierne administreres af Polyteknisk Kollegie Selskab(PKS) kan du søge alle 7 med en samlet ansøgning. Ansøgning er gratis og kan ske online på www.findbolig.nu/. Du kan hente en vejledning til hvordan du søger kollegierne her.
Skulle der være nogle spørgsmål eller har du bare brug for almindelig vejledning, så er du mere end velkommen til at kontakte studieforeningens boligrepræsentant, som kender alle kollegierne og systemet fra ansøgning til indflytning.
Find kontakt oplysninger hos de KME studerendes boligrepræsentant Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Herunder er en oversigt over kollegierne med links til kollegiernes egne hjemmesider:
P. O. Pedersen Kollegiet
275 værelser med fælleskøkken pr. 11-13 værelser.
46 hemse-lejligheder, med tekøkken og tilknytning til fælleskøkken.
Yderligere information om P. O. Pedersen Kollegiet
Paul Bergsøe Kollegiet
352 værelser med fælles køkken pr. 12 værelser.
32 dobbeltværelser med fælles køkken pr. 12 værelser.
Yderligere information om Paul Bergsøe Kollegiet
Professor Ostenfeld Kollegiet
276 værelser med fælleskøkken pr. 12-17 værelser.
12 dobbeltværelser med fælleskøkken pr. 12-17 værelser.
Yderligere information om Professor Ostenfeld Kollegiet
Kampsax Kollegiet
521 værelser med fælleskøkken pr. 15-17 værelser.
Yderligere information om Kampsax Kollegiet
Villum Kann Rasmussen Kollegiet
84 værelser med adgang fælleskøkken.
Da værelserne ligger i par af to, er de velegnet som lejligheder.
Yderligere information om Villum Kann Rasmussen Kollegiet
Trørød Kollegiet
96 lejligheder med eget køkken.
Yderligere information om Trørød Kollegiet
William Demant Kollegiet
100 værelser med dobbeltkøkken pr. 25 værelser.
Yderligere information om William Demant Kollegiet
Senest opdateret (Torsdag, 08. oktober 2009 09:21)